Baggrund: Johanne Rubinstein er uddannet fra Danmarks Designskole, Instituttet for unika, i 1997.Efter mange år i udlandet, med et succesfuldt mærke i eget navn, arbejder hun nu fra sit eget designstudie på Frederiksberg, hvor hun laver tøj ud fra den overbevisninger, at tøj ikke skal masse produceres og kunden skal vide hvordan og hvorfra tøjet produceres samt under hvilke forhold. Tøjet bliver produceret i Ungarn, hvor en masse dygtige kvinder syr under gode arbejdsforhold og til ordentlige lønninger.En del af Johannes tøj er one size, og komplimenterer en str. 36 såvel som en str. 44 og en 20-årig såvel som en 70-årig, hvilket er helt unikt og bæredygtigt. Hun konstruerer sine styles så der er så lidt stofspild som overhovedet muligt (ud fra zero waste-konceptet), og de rester der kommer bruges bla. til grafiske snit i tøj.Johanne arbejder ud fra princippet om tidløst og holdbart tøj, som er aktuelt både nu og fremover. Tøjet er grafisk, skulpturelt og tidløst med skæve linjer og det har fundet et solidt ståsted i mode billedet. Hun fokuserer hele tiden på høj kvalitet og på at skabe nye former og teknikker.